Jonas fortæller om sin tid i New Zealand

Tirsdag d. 24. marts 2020 kl. 19:36 af Henrik Pfaff

Mit ophold nede i New Zealand blev desværre “cut short” på grund af coronavirus-pandemien, som har ramt hele verden. Så efter opfordring af Udlændinge- og Integrationsministeriet drog jeg hjem tidligt. Dette kom på baggrund af aflysningen af landsholdets tur til Malaysia, som blev aflyst i sidste øjeblik.

Ugen efter jeg tog hjem, blev resten af turneringen aflyst iChristchurch, hvor jeg boede, så holdet endte på 7. plads i premiership’et generelle stilling, som betyder at vi ikke kom på sidstepladsen. I 2-dags turneringen kom vi på sjette pladsen. Dette var et stort resultat for klubben, som var i sit første år i den bedste division i Christchurch området.


Heathcote CC prems i deres 1-dags spilletøj


I et personligt omfang fik jeg fastlagt min position i gærderorden, som femmer, ved at være holdet topscorer mod det bedste hold i ligaen, i en lavtscorende 2-dagskamp. Med bolden i hånden fik jeg også arbejdet mig frem i øjnene på vores anfører, som endte med at jeg åbnede kastningen i de sidste par kampe før min afrejse. Årets vigtigste kamp for klubben var 2-dags kampen mod Riccarton CC, som var det hold vi følte vi var bedre end, og det hold som lå lige over os i tabellen. Vi havde arbejdede hårdt op til kampen, med forbedrede præstationer fra flere spillere på holdet gennem kampene op til. Vi vandt lodtrækningen og valgte at gå i marken først, for at udnytte forholdene den første morgen, hvor der altid er lidt i pitchen. Vi bowlede Riccarton ud for 113 i første session, hvor jeg tog 6-38 på 13 overs. I vores 1. inning lavede vi 290 for 5 declared, hvor jeg topscorede med 79 på 61 bolde i jagt på en declaration, så vi kunne få 4 overe ind på dem før stumps. Da dette var min sidste dag, kunne jeg desværre ikke spille dag 2 næste uge, men holdet trak i land med en sejr over Riccarton.



I traditionen tro, som på var der taler tilbage i klubben, hvor anførerne for hvert hold fortæller resten af klubmedlemmerne, hvordan deres kamp gik. I den anledning nominerede anføreren så dagens spiller, som så skal bunde ipintforan resten klubben. I sidste kamp blev jeg så dages spiller i hele klubben, hvor vores sponsor Ralph Bungaard, som ejer et bryggeri i Christchurch, uddeler dagens spiller trøje.

Som opsummering af mit ophold, har jeg været meget glad for denne her oplevelse, med cricket i New Zealand. Jeg føler det har været en lærerig oplevelse at kunne blande mig med en del gode spiller og også kunne observere, hvordan deres tilgang til deres cricket er. Det er helt sikkert et sted jeg godt kunne se mig selv tilbringe mange vintre i fremtiden.


Fra venstre til højre: James Hunt, Jonas Henriksen (iført dagens spiller trøje), Ralph Bungaard, Gareth Wade, alle med Three boys i hånden.


Redaktionens tilføjelse. Jonas arbejdede under opholdet stort set fuldtids i en sportsbar og boede hos en meget cricketinteresseret familie sammen med en anden dansk spiller.

Christchurch er New Zealandsnæststørste by med omkring 400.000 indbyggere