Juniormodeller

Mandag d. 5. september 2011 kl. 23:01 af Henrik Pfaff

Seks af vores juniorer kommer fremover til a lyse op på den noget kedelige Brøndbyøster S-station. Ligeledes “risikerer” de at blive afbilledet i diverse DIF-publikationer. DSB bad Danmarks Idræts-Forbund om hjælp til nogle idrætsbilleder med udøvere fra lokalområdet til den ny renoverede station.

DIF syntes, at det skulle dreje sig om breddeidrætten – BIF’s fodboldspillere er så tit fremme.

Så i en sjælden blanding af fodboldpiger, ældre særdeles stivbenede golfspillere, veltrænede volleyherrer og håndboldpiger optrådte 6 af vores juniorer.

Det foregik på den måde, at de skulle op på en trampolin og hoppe og samtidig prøve at udføre bevægelser fra idrætsgrenen.

Så fik fotografen modellerne fri af jorden og med himlen som baggrund skød han løs med blitz og fuldt professionelt udstyr.

Hans billeder er nok meget bedre end dem, Svanholms udsendte tog, men de kan dog give et indtryk