Lynkarriere for ex-svanholm-lynLørdag d. 29. oktober 2011 kl. 15:26 af Henrik Pfaff |
Det er 'aldrig' for sent at skifte sport og opnå succes. Glenn Larsen er et tydeligt eksempel på, at det ikke er for sent at gøre lynkarriere i en alder af 40 år. Siden vore mangeårige medlem Glenn Larsen, der efter omkring 25 års medlemskab hos os søgte nye folder i Glostrup har han ment, at han var berettiget til et cricketlandshold.Hans spinbowling var måske til det, men hans hurtighed i marken – eller manglende ditto – har ikke været nogen anbefaling hos diverse UKèr Det kom han på i sommers, da Glostrup-spinneren debuterede på det danske fortylandshold i trekantturneringen i Herning. Men Larsen ville mere – han ville spille rugby. Han meldte sig i en rugbyklub – og efter en måneds medlemskab debuterede han for korttid siden på det danske rugby landshold. På interviewerens noget måbende spørgsmål om hans manglende hurtighed ikke var en hæmsko svarede han – den behøver man ikke i rugby. Så nu har dansk cricket en dansk omkring 40 årig mester hos Glostrup, der kæmper med rugbylandsholdet for OL-kvalifikation. En lynkarriere må man uden overdrivelse fastslå. |