Med Saad i Adelaide - eller da Saad pludselig skulle være kok

Tirsdag d. 11. november 2014 kl. 22:08 af Henrik Pfaff

Svanholm har sendt Saad Ahmed på Darren Lehman akademiet i Adelaide, Australien – samme sted som Taha Ahmed var i sin tid. Vi har bedt ham om at fortælles os, hvad der egentlig foregår og her er så hans beretning fro den første måned.

Jeg ankom her til Adelaide mandag d. 13/10 2014 og blev hentet af min træner, Shaun Seigert. Jeg blev kørt til mit nye hjem for det næste halve år, hvilket er en lille lejlighed inde i byen. Jeg bor sammen med 3 andre drenge fra hhv. England, Skotland og Canada og deler værelse med en af drengene. Drengene er rigtig flinke og vi har det godt sammen. Vi laver selv mad, vasker op, vasker tøj mm. I starten var det noget af en udfordring for mig, da jeg slet ikke var vant til det, men jeg er efterhånden blevet vant til det og drengene siger, jeg er en god kok – så tror jeg skal begynde at hjælpe min mor med at lave mad noget oftere, når jeg kommer hjem til Danmark J



Jeg er på The Darren Lehmann Cricket Academy i Adelaide. Vi har træning på akademiet mandag-fredag. Lørdag spiller vi 2-dags kamp for vores klub og søndag har vi så rest/recovery dag, hvor vi slapper af og gør klar til en ny uge. Vi har klubtræning er tirsdag og torsdag aften. Tirsdag er valgfri, men jeg træner begge aftener. Vores akademi træning foregår på Scotch College. Vi tager en sporvogn inde i byen til Adelaide Railway Station, hvor vi så tager toget i 25 min. til en station nær anlægget, også er der 5 minutters gå gang til anlægget. Så det tager os omkring 45 min. at nå til træning hver morgen. Vi har styrketræning 2 gange om ugen, net-træning 3 gange om ugen, fitnesstræning 3 gange om ugen, marktræning 1 gang om ugen, recovery session 1 gang om ugen og one to one træning 1 gang om ugen. Det er hårdt program, men samtidig et rigtig godt program.











Jeg spiller for en klub ved navn Woodville Rechabites. Klubben ligger i Adelaide Turf ligaen. Klubben har 3 seniorhold og jeg spiller på deres 1. hold. Vi har som sagt træning tirsdag og torsdag også 2-dags kamp hver lørdag. Om et par uger starter T20 pokalen og kampene bliver spillet på hverdagsaftner. Der er ingen 50 overs kampe ligesom derhjemme. 



Jeg har næsten været her i Australien en måned og tiden er gået hurtigt. Jeg spiller cricket 6 gange om ugen, så det er rigtig fedt. Trænerne på akademiet og i klubben er rigtig gode og jeg lære meget af dem. Jeg har fået nogle gode venner hernede og vi har det godt sammen. Jeg snakker med min familie og venner hjemme i Danmark næsten hver dag. Jeg savner dem selvfølgelig. De har støttet mig rigtig meget hernede og uden dem havde det været noget helt andet. Jeg er glad for at have sådan nogle vidunderlige mennesker omkring mig J






Vi er i gang med den 5. uge her på akademiet og vi er næsten lige kommet hjem fra en 3-dags tur ude i The Outback. Det er en dejlig følelse at stå op hver morgen og tænke at jeg skal spille cricket i dag! J

Link til radio interview:

http://www.sbs.com.au/yourlanguage/danish/highlight/page/id/370433/t/Cricket-dream-chased-a-long-way-from-home

Saad har også være på forsiden af sportssektionen på en af de store aviser