Medarbejder søges til Dansk Cricket-forbund

Tirsdag d. 14. september 2010 kl. 07:20 af Henrik Pfaff

For at styrke vores Udviklingsteam ønsker vi snarest muligt at ansætte en ny medarbejder – meget gerne på fuld tid! Specielt har vi interesse i at høre fra personer, som i dagligdagen nemt kan operere i Vest-Danmark (Jylland/Fyn). Du skal have egen bil, hvortil vi naturligvis yder kørselstilskud.

Jobbet som Integrations/Udviklingskonsulent vil primært bestå i

- at besøge og være sparringspartner i klubber og boligområder med mange indvandrere

- at planlægge og gennemføre skole- og SFO-besøg i samarbejde med klubber

- at planlægge og afholde regionale stævner og lejre for ungdom

- i samarbejde med klubberne at udvikle disse samt cricketsporten i Danmark

Arbejdet vil foregå i vores Udviklingsteam i tæt samarbejde med vores nuværende konsulenter, Mikkel Grøn og Simon Talbot. Planlægningen skal følge de til enhver tid vedtagne planer for udvikling af ungdomscricket i Danmark.

Det er et fælles mål og en betingelse, at DCF er i stand til at leve op til samarbejdsaftalerne med Danmarks Idræts-Forbund om Udviklingskonsulentordningen og med Integrationsministeriet om det igangværende Integrationsprojekt.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om ovennævnte job i forbundet, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Ole Roland i dagtimerne på 43 26 21 60. Her kan du også spørge til praktiske foranstaltninger ved evt ansættelse.

Vi hører gerne fra dig snarest J

Eventuel ansøgning sendes til Dansk Cricket-Forbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby eller via mail dcf@cricket.dk hurtigst muligt og inden 21. september.

Med venlig hilsen

Dansk Cricket-Forbund