Monty årets spiller hos seniorerne og Abdullah hos miniputterne

Søndag d. 22. december 2013 kl. 10:45 af Henrik Pfaff

Ser man gennem den nærmest uendelig lange række af spillere, der har modtaget pokalen som årets spiller – det startede i 1964, da pokalen var sponseret af Syd Vest Bladet – nu om stunder er den sponseret af Folkebladet, kan man ikke finde en eneste, der fik pokalen efter blot et enkelt år i Svanholm.

For pokalen gives ikke alene for præstationer med bat og bold, men også for indsatsen generelt, hjælpsomhed, god kammerat osv.

Men efter blot et år i Svanholm kvalificerede Tarandit Singh – i daglig tale kaldet Monty – sig på alle kravene. På banen præsterede han 490 points – eller næsthøjest efter Zameer Khan, der lavede 517, og han tog flest gærder nemlig 33 efterfulgt af Saad Ahmed med 29.

Han blev bedste allround spiller i 2013 og det på trods af, at han på grund af arbejde, måtte træne på de mest umulige tidspunkter – og så blev han en umådelig populær holdspiller.

Monty fik overrakt vandrepokalen og erindringspokalen ved seniorerne juleafslutning, hvor Taha Ahmed fik årets fielding trophy. Den fik Taha for tredje år i træk, så nu har han vundet trofæet til ejendom.



Monty kåres som årets spiller af formand Nissen


Taha Ahmed med årets høst


Miniputterne holdt juleafslutning dagen før og her gik årets opmuntring til den altid træningsflittige Abdullah Mahmood.



Træner Sonnich giver årets minibat til Abdullah Mahmood