Et enestående arbejde af Søren Nissen der var formand i 49 år.
Det hele startede ude i sydvestkvarteret, hvor Danmarks nu største cricketklub Svanholm blev stiftet for 60 år siden. Inden Svanholm Cricketklub i 1967 flyttede til Brøndby, havde klubben hjemme på Baunehøj-anlægget ude i Sydhavnen. I 1957 var Søren Nissen en 15 år og mellemskoleelev på Statsgymnasiet Schneekloths Skole, som dengang lå på Værnedamsvej.
Søren
spillede i forvejen håndbold og cricket på skoleklubbens hold, da vores
daværende formand Torben Jensen fik øjnene op for det store spillepotentiale,
der var af cricket drenge i boligområdet ved Baunehøj i Sydvestkvarteret i
København. Torben Jensen indså hurtigt, at hvis cricketspillet skulle overleve,
måtte der åbnes for alle, også for dem, der ikke gik på Schneekloth Gymnasium.
Derfor måtte man ved en ekstraordinær generalforsamling i 1956 vedtage at lave
en ny og åben cricketklub. Man blev enige om at kalde den for Svanholm
Cricketklub, fordi Schneekloths Gymnasium en overgang i 1920erne havde heddet
Svanholm Gymnasium Schneekloths skole efter en nærliggende grund.
Svanholms første
rækkevinder - juniorrækken øst 1957.
Jørgen Jønsson stående yderst til højre,
Nissen og Nistrup siddende nr. 1 og 2 fra venstre - Leif Hansen siddende nr. 4
Fra 1957
begyndte det lille eventyr, med ”Den Grimme Ælling”, som Danmarks største
cricketklub Svanholms årsskrift har heddet siden, og hvor Søren Nissen som
tidligere formand i 49 år, i allerhøjeste grad har været med til at gøre den
lille ”Grimme ælling” til den store smukke svane på en støt og rolig vej mod
den danske crickettrone.
Søren Nissen
overtog formandsposten i Svanholm i april 1964. Efter 49 år på posten overlod
han for et par år siden opgaven til Søren Henriksen. Nu er 75årige Søren Nissen
næstformand og laver stort set det samme store arbejde, som han altid har ydet
i klubben.
Den første
bane, hvor vi spillede i Brøndby, var Brøndby Øster Skole, i 1967. Den fandt Nissen
og daværende formand Torben Jensen på en cykeltur.
Den blev
kaldt ”Frimærket” fordi den var Danmarks mindste cricketbane. Senere sørgede
Søren Nissen, sammen med borgmester Kjeld Rasmussen, for fantastiske forhold,
først på Brøndby Stadion og siden i 2001 på Danmarks flotteste cricketanlæg på
Svanholm Park, hvor Brøndbys cricketungdom nu boltrer sig. I hele Søren Nissens
lange regeringstid som formand, har Svanholm vundet 26 danske
senior-mesterskaber og ca. 50 danske ungdomsmesterskaber. En præstation, som
ingen andre danske idrætsklubber har kunnet måle sig med.
Søren Nissen
havde inviteret til reception for mange af sine venner i Svanholm og dansk
cricket i lørdags, hvor fødselaren blev hyldet på Svanholm Park.
Nissen
byder velkommen
Fra Svanholm
havde formand Søren Henriksen arrangeret taler fra 3 generationer i klubbens
historie – Jønsson lagde ud, som den der har været med fra starten af Nissens
cricketliv. Han gav et par prøver
på alle de anekdoter, der har eksisteret gennem Nissen lange cricketliv og
sluttede af med at overrække Nissen et værdifuldt minibat fra Don Bradmans
afskeds-test i 1948, som fremover meget gerne skulle pryde væggen på Svanholm
Park.
Erindringsbattet fra Don Bradmans sidst kamp overrækkes til
klubben v. Nissen af Jønsson
Formand Søren Henriksen fortsatte i den
underholdende og mere uforpligtende stil, som Søren Nissen egentligt bedst kan
lide, og fik meget farverigt fortalt om nogle af sine oplevelser sammen med
Nissen gennem årene. Klubben nye anfører og træner Zishan Shah sluttede talerrækken
med at fortælle Nissen, at uden hans indsats for klubben, havde vi ikke haft de
fornemme faciliteter og det sammenhold, der er så nødvendigt i en idrætsklub.
Der var ligeledes taler fra de to tidligere DCF- formænd Jørgen Holmen og Claus
Hansen, sidstnævnte var kommet helt fra Nykøbing Mors, som begge meget levende
fortalte om deres forhold til Søren Nissen gennem et langt samarbejde i
forbundet.
Nissen tv. Med de tre
talere fra Svanholm Jønsson, Zishan Shah og Søren Henriksen
Tre DCF
formænd talte – her den yngste Umair Butt
4 x old boys Thomas
Vestergård, Mickey Lund ,Allan Maigård og Lars Bo Gottwald I samtale med
super
old boy Flemming Balstrup fra
Soranerne
Resterne
af Svanholms dameafdeling. Juliette Popp og Inger Lund, senere Bisgård, Mickeys
mor.
De var begge med til at vinde vort eneste dame-DM i 1987.
Der var mødt
mange gamle koryfæer- i flæng fik man øje på Morten Petersson, Flemming
Søegaard, Leif Hansen, Finn Nistrup, Mickey Lund, Allan From, Brødrene Søren og
Thomas Vestergaard, Henrik Pfaff, Allan Majgaard , James Moniz, Inger Lund, Juliet
Pop, Jørgen Nordkamp, og af den nye generation fik vi øje på Said Ahmed, Hamid
Shah, Wahab Hashmi, Saud Munir, Waqas Ali, Raja Khan , Brødrene
Mads og Jonas Henriksen, Basit Javed, Aske og Toke Larsen, og mange flere. Vi
håber at Søren Nissen havde en god dag, vi andre hyggede os i gode venners lag.
Jørgen Jønsson
|