Nyt bestyrelsesmedlem

Mandag d. 22. marts 2010 kl. 08:09 af Henrik Pfaff

Svanholms bestyrelse fik tilført nyt blod under generalforsamlingen d. 9. marts 2010.

Som erstatning for den udtrådte Mickey Lund lod Jamshid Alam sig vælge. Jamshid har ikke spillet for os selv, men han har en søn Said, der er ivrig lilleputspiller og har taget aktvil del i mange af vores aktiviteter. Han skal endog på trænerkursus snart.
 

Formanden kunne glæde sig over et mindre overskud - det første siden vi kom til Svanholm Park -og spillemæssigt måtte han konstatere et 2009 uden et eneste ordinært DM. Det var ikke sket i mange år.

Formanden så med spænding frem til samarbejdet med den nye træner Bret Mulder og kunne iøvrigt fortælle om nok en travl sæson 2010, hvor Svanholm Park stort set er booket med arrangementer hver dag i sæsonen.