Nytårssejr i Ishøj

Mandag d. 10. januar 2022 kl. 12:45 af Henrik Pfaff

Drengene vandt Ishøjs årlige nytårsstævne og det hjalp lidt på statistikken over de 34 gange, turneringen har været afholdt, idet Ishøj har vundet turneringen 20 gange, vi har nu vundet 13 gange og kun Albertslund med en enkelt sejr i 1989 bringer lidt variation ind i dette billede.

Vi vandt alle vores kampe.

Den sidste mod KB var en slags finale. Vi havde sikkert kunnet tåle at tabe bare ikke for stort, da de andre hold slog hinanden, men det gjorde vi altså ikke, selvom vi måtte bruge sidstegærdet til at lave de vindende points.

KB startede med 91 mod et kasteangreb, som ellers havde været ret vellykket med Hashim Rasul, Mustakim Aslam og Saif Ali Alam i spidsen. Men en dyr sidste over gav KB en lidt udfordrende total.


Hashim Rasul spillede overbevisende

Elias viser stor rækkevidde

Mustakim Aslam i en omhyggelig treer


Hashim Rasul og Mustakim Aslam lavede deres tilladte 20o og skiltes først ved 48. Men så begyndte det at rasle, Mustakim gik også, da han kom ind igen, men Hashim bevarede overblikket til sidste og battede sejren hjem i næstsidste over.

Forinden havde vi passeret Ishøjs 84 uden gærdetab på 9,4 overe og vi mistede heller ingen gærder, da vi skulle overtrumfe Glostrups beskedne 37.

Resultaterne:

Svanholm 87/0 (Hashim Rasul 21x, Mustakim Aslam 20x) vandt over Ishøj 84.

Svanholm 39/0 (Hashim Rasul 20x) over Glostrup 39.

Svanholm 92/5 (Hashim Rasul 29x, Mustakim Aslam 24) over KB 91.


Vinderne

Bagerst fra venstre: Ammar Ali, Mustakim Aslam, Hamza Sohail,
Forrest Mohammed Musa Raja, Elias Alam, Saif Ali Alam og Hashim Rasul (a)

Hashim Rasul får overrakt pokalen