Og nu gælder det 50/50Søndag d. 15. juli 2012 kl. 22:45 af Henrik Pfaff |
I maj vandt vi pokalturneringen - man kan også kalde det 40/40. For en uge siden 20/20 og i denne weekend 10/10 turneringen. Så er der kun den ordinære turnering eller 50/50 tilbage fra at vi har gjort rent bord. Men lad os nu se. 10/10 turneringen på Svanholm Park blev for syvende år i træk arrangeret af brødrene Shafqat og Sibqat Riaz, der også spillede med. Sidstnævnte bor meget bekvemt 50 meter fra banen, men spiller i Nørrebro. Shafqat er flyttet hjemmefra og bor i Sverige, så han havde skaffet svenske dommere til turneringen.Trods meteorologernes løfter om regn faldt der stort set ikke en dråbe – og det var nådigt sluppet. En gang må det gå galt. Turneringen har ikke været ødelagt af regn i de syv år endnu. Efter sidste øjebliks afbud fra Glostrup var der ni hold tilbage, der lørdag spillede i to puljer uden dog, at der var tid nok til at alle kunne møde alle. Fra pulje A gik Nørrebro, Ishøj og Svanholm II videre til søndagens spil, mens Odense og Køge blev dårligst placeret. Fra pulje B var det Svanholm I, Albertslund og Taastrup, der gik videre, mens Hvidovre kunne holde fri søndag. Søndag formiddag bød på kvalifikationskampe til finalestævnet, der var sat til at have 3 deltagere. Det mest bemærkelsesværdige var en fantastisk opvisning i køllesving fra et af dansk crickets fortabte talenter, Nørrebros Nabil Ghulam. Mod et Svanholm II-hold, hvis kasteangreb bestod af kasterne fra vores 1. divisionshold præsterede Ghulam i 10 overes kampen at score 121 not out ud af Nørrebros total på 187 for 3 gærder. Ghulam lavede 16 seksere, Aftab Ahmed vel en 9 stykker, så der blev næsten scoret en sekser på hver anden bold. Ghulam er gammel svanholm-dreng og vi har set ham præstere lignende som juniorspiller. Desværre, da han blev senior trak kone, mange børn, mange kiosker mere i ham end cricket og nu henslæber dette et af de største hjemlige talenter sin tid på Nørrebros 2. hold, hvor kravet til træning formentlig er non existent I øvrigt utroligt, at der kun blev en bold væk i det omliggende buskads på den lille baner under Ghulams sluggerorgie. Han blev ikke droppet førend i næstsidste over, hvor Nawesh Wiejeratne generede sin chauffør Shabaz ved at dryppe en nem chance fra Ghulam på chaufførens kastning. Men det gjorde jo nok ikke den store forskel. Bortset fra det kan man ikke droppe bolde, der sejler mange meter ud over grænsen. Så gik det mere normalt til, da Svanholm I slog Taastrup og Ishøj sendte Albertslund hjem til frokosten. Taastrup var vel egentlig det hold, der pressede vore senere vindere mest, men de har da også en ex-svanholmer blandt deres spillere, der ikke er så tossede endda. Finalerunden med Svanholm I, Ishøj og Nørrebro gav i de første kampe to nederlag til Nørrebro. Sidste kamp mellem Ishøj og Svanholm var således en egentlig finale. Nørrebro bestod mest af klubbens 2. hold med Aftab Ahmed som gæstestjerne, mens Ishøj mindede meget om klubbens 1. hold. Svanholm I havde fire 1. holdsspillere iblandet 2. og 3. holdsfolk. Opad og out. Saad Ahmed får nok et gærde på en skier fra en ishøj-gærdespiller Arrangør Shafqat har så mindeligt bedt om, at tager dette billede med, selvom det er skidt fotografisk set. Men Shafqat har altså været helt ude i vandret og endte udenfor pitchen for at snuppe dette fantomgreb, der blev starten på Ishøjs deroute. Waqasali Yasin er kaster Saad Ahmed tager sig 4. greb Finalen blev en noget bleg affære, idet Ishøj var alle out for 45 på 8 overe. Faktisk noget af en præstation at miste så mange gærder på så få overe. Stort set alle slog på tværs og ud i næverne på svanholm-markspillerne, der greb alt – også de svære. Særligt var Saad Ahmed fejlfri med 4 greb. Shakil Ahmed blev finalens “man of the match” ved at tage 3 gærder for 8 med noget, man kan betegne som friendly offspin hentet frem fra glemmekassen. Svanholm passerede for tabet af et par gærder og vandt derved 10/10 turneringen for første gang i de 7 år, den er afviklet. Hassan Rashid spillede en god slutrunde. Særligt mod Nørrebro, hvor vi var lidt pressede ved at skulle score 24 på de tre sidste overe, præsterede han smukke klassiske offdrives til grænsen midt i dette orgie af slag på tværs. Bilal Khan fra 2. holdet fik også et par gange vist glimt af sit talent, men Zishan Shah og Waqasali Yasin – når han lod være med at slå på tværs på alt – var så meget ovenpå i toppen af gærdesiden, at der ikke blev brug for mange flere. Kun en enkelt gang for Allan Maigård, der havde ladet sig overtale til at tage orlov fra old boysholdet. Over and out. Svanholms
Rashid gribes i finalen i en dyb gulley
Griberen knuger sig til bolden
Et studie i – ja hvad er det nu et studie i. Ishøj spillernes markspil f.ex med hænderne på maven – og Bilal Khans svingteknik – her med manglende nærhed til bolden. Khan er iøvrigt så ny, så der endnu ikke er bestilt røde bukser til ham – det kommer Under præmieoverrækkelsen – og der var mange præmier – afslørede arrangørerne at de havde tænkt sig, at familiegøre konceptet næste år med spisning og aktiviteter for børnene, således at stævnet også kunne et propagandastævne for de yngste, som Shafqat Riaz sagde, at der måtte skaffes nogle flere af, hvis der skal være en ordentlig fremtid for spillet. Shafqat igang med at overrække de henved 60 præmier Zishan Shah (anf), Bobby Malik, Bilal Khan, Shakil Ahmed. Midterste række: Saif Ahmed, Asad Khan og Saad Ahmed. Liggende Shafqat Riaz (keeper). Desuden deltog Allan Maigård |