Ordener hænger man på trofaste og vedholdende cricketledere

Onsdag d. 24. marts 2010 kl. 23:56 af Henrik Pfaff

Verdens paraplyorganisation for cricket ICC fejrede i fjor sit 100 års jubilæum og bad i den anledning medlemslandene udpege et antal cricketledere efter landendes cricketmæssige størrelse, der havde gjort sig fortjent til verdensforbundets udmærkelse for en livslang og ubetalt indsats for cricket.

Blandt de fem ledere, som Dansk Cricket-Forbund fik lov til at indstille, var klubbens formand siden 1964 Søren Nissen og Jørgen Jønsson, hvis indsats for Svanholm også har været ubetalelig.

Både Nissen og Jønsson har fået DIF`s Ærestegn og er æresmedlemmer af DCF, så nu kan der nok ikke hænges mere på de kære ledere.
 
 



Dansk Cricket-Forbunds formand Thomas Kentorp overrakte på DCF`s repræsentantskabsmøde ICC`s fornemme sølvmedaille til de to svanholmere. De øvrige tre danske ledere, der hædredes var Henry Buhl, Husum Ivan Thomsen, Herning og Asmat Ullah, Ishøj