POKALFINALE på SVANHOLM PARK

Tirsdag d. 18. maj 2010 kl. 22:59 af Henrik Pfaff

Gå ikke glip af årets pokalfinale som spilles pinselørdag d. 22. maj 2010 kl. 11:00.

Kom ud og støt vores dygtige herrespillere, som i sidste uge formåede at narre forhåndsfavoritterne fra Glostrup, og tage den eftertragtede pokalfinaleplads.

Klubbens første hold skal op mod et stærkt Herninghold, som har flere rutinerede landsholdsspillere i truppen. Vores første hold er dog ingenlunde uden chancer, da vi har nogle meget sultne unge spillere, der brænder for at vise deres værd med bold og bat.

Klubben håber og tror på at alle cricketinteresserede reserverer pinselørdag (22. maj) og møder op på Svanholm Park, og gør netop denne Pokalfinale til noget helt specielt.
 
Vi lover godt vejr, og spillerne har lovet at gøre deres yderste for at spille en flot og spændende pokalfinale.

Vel mødt