I kampen om
bronze valgte AB’s anfører mod trænerens ordre at gå i marken, da han vandt
lodtrækningen. Det kom han til at fortryde.
Svanholm scorede 267 for 4 fald. Musa Mahmood scorede 146. Han slog dermed
Svanholms – og formentlig DCF’s - hidtidige lilleputcricket-scoringsrekord
sat af Michael Mortensen, der for 43 år siden i 1973 lavede 129 mod Viborg. Derudover
har Mads Henriksen (126 mod Husum i 2010), Thomas Hansen ( 109 i 1988 mod
Glostrup), Michael Mortensen – igen (105 mod Glostrup i 1973), Søren
Vestergård (104 i 1984 mod Køge) og Jesper Jensen (103 i 1992) scoret
lilleputcenturies.
Jønsson ynder at fortælle historien fra Viborg-kampen. Den blev spillet
inden, der var noget, der hed overbegrænset cricket. Viborg havde 189 for 3
gærder på Brøndbyøster Skole og der var gået en pæn del af den tilladte tid.
Jønsson overtalte derfor Viborgs leder til at lukke, for som Jønsson sagde,
at give dem tid til at få Svanholm ud, så de ikke skulle spille om en anden
dag.
Musa Mahmood
batter sammen med Adyan Hussain
Musa
Mahmood takker for jublen over sit century
Og det gjorde Viborg – og Svanholms åbnere Michael Mortensen og Jonny
Petersen lavede pointene i god tid før slut – uden at gå.
Michael var et Gudsbenådet boldtalent. Han kunne alt, der havde med idræt at
gøre. Da vi fik ham til at spille cricket, ringede trænerne fra hans
tidligere idrætsgrene (blandt andet gymnastik og fodbold) for at få ham til
at vende tilbage.
Vi havde dog ikke glæde af ham så længe, fordi der var større
fremtidsudsigter i tennis, hvor han blev en af verdens førende doublespillere
– og han er nu tenniskommentator og tidligere træner for Caroline Wozniacki.
Til gengæld fortsatte hans storebror Ole Mortensen, men det er en anden
historie.
Tilbage til lilleput-DM.
Vi var blevet nr. 2 i den indledende turnering og skulle derfor i semifinalen
møde nr. 3 Ishøj. Musa Mahmood mødte dommer Thomas Kentorps frygtindgydende
finger, da han havde lavet 46, keeper Adyan Hussain gjorde sig virkelig umage
og tøjlede sine aggressive lyster og producerede 36, men alligevel havde vi kun
124, da sidstegærdet kom sammen.
Her satte den lovende venstrehåndkaster Subhan Ur-Rehman personlig
scoringsrekord med 17 og vi fik hævet til 160, før det var slut.
Ishøj havde 138 for 5 – og halen plejer at være lang på et lilleputhold, der
kun består af 9 spillere, men vi var også løbet tør for kastere, så Ishøj
passerede for 5 gærder. Musa Mahmood 2 for 19.
I kampen om bronze spillede vi mod AB, der manglede to af deres bedste. Vi
havde til gengæld Lucky med, men det var jo for sent.
Scoren på 267 er lilleputscoringsrekord formentlig i alle sammenhænge. Der
blev hævdet, at Musa Mahmoods halvleg på 146 var stort set chancefri. Uanset
hvad man kan sige om modstanderen er det et helt usædvanligt talent, der
spiller sig til 146. 21 firere og en sekser. Lucky Ali (30) åbnede med Lucky
og forlod ham ved 133, tredjemanden Adyan Hussain lavede også 30 og gik som
andetgærde ve 206 og Musa gik på næstsidst bold.
AB svarede med 71, Harris Raswan og Awais Baig hver 2 for 13.
Spillerne
flokkes om deres normale træner Saif Ahmad, der var ovre i en pause fra
landsholdets kamp mod et Select XI,
hvor han i
øvrigt lavede 81 !!
Vi havde hele
14 lille- og miniputter med til Glostrup, hvor finalestævnet blev spillet.
Man må gerne spille med 2 udskiftere, så vikartræner Said Alam (vikarierende
for den sædvanlige Saif Ahmad) , der står yderst til højre havde sit hyr med
at få dem alle i spil på et lilleputhold, hvor der kun må bruges 9 mand i
marken.
Spillerne :
Øverst fra venstre: Adyan Hussain ( keeper), Musa Mahmood (anf.), Taemur
Baig, Bilal Hassan, Subhan Ur-Rehman, Lucky Ali, Sami Ullah Ahmed. Knælende
Saif Alam, Ahsen Reman, Elias Muazzam, Awais Baig, Ahmed Raza og Haris Raswan
|