Sikre gevinster i 20/20Mandag d. 20. juni 2011 kl. 18:41 af Henrik Pfaff |
To dages twenty/twenty cricket i DCF’s nye turneringsform med indledende runder i øst og vest og finalerunde på lørdag/søndag på Svanholm Park gav Svanholm tre gevinster ud af tre mulige. Vi startede lørdag på en cloudy day mod Nørrebro, hvor vejrguderne lod os slippe for det lovede regn førend det næsten var forbi. Bobby Chawla vandt lodtrækningen (det gjorde han i øvrigt alle tre dage) og vi battede først hver gang. Åbnerne Zameer Khan og Zishan Shah skiltes ved 42, Zishan (61 på 39 bolde) fortsatte med lillebror Hamid (24) og ved totalen 114 entrede Jamez Moniz (47 på 22 bolde) arenaen og sammen med Hassan Rashid hævede de til 172/4 hvilet det endte med. Det er en total, der er svær at chase – en Aftab Ahmed i topform og lidt yngre måske. Ifølge træner Mulder droppede vi Aftab og andre nørrebroere 5 gange på mere eller mindre oplagte chancer i begyndelsen, men til sidst stod lykken ikke længere hr. Ahmed bi. Nørrebro ude for 124, Saad Ahmed 2/13. Søndag var vejrmæssig en bedre dag omend en regnbyge forlængede frokosten. Vi startede mod Ishøj, hvor Zishan faldt ved 35, Zameer Khan (23 på 17) fortsatte med Hamid Shah (39) indtil Taha Ahmed (43) afløste Zameer Khan. Taha scorede enere og toere efter behag og hævede med Hamid til 125. Moniz (26) kom ind og smækkede bolden ud af banen (11 bolde gav 2 enere, to toere, to firere og to seksere) og halvlegens omdrejningspunkt Taha forsvandt ved 163. Totalen blev samlet på 164/5. Ishøj havde kun en spiller, der på en god dag ville kunne bringe holdet i nærheden, men Pawan Kumar blev løbet ud med et indstik i gærdet, da han sejlede uden for sin crease. Ishøj ude for 92 – Sair Anjum 3/23, Bobby Chawla 3/12, Saad Ahmed 2/18. KB stillede ikke i stærkeste opstilling og var ikke glade for at tabe lodtrækningen. De vidste hvad der var i vente – og det kom. Vi passerede 200 – nærmere bestemt 201/7 – og KB´erne lignede mere eller mindre saltstøtter i marken. Zameer Khan fejrede to gode dage med 41 på 30 bolde, Hamid Shah – man of the match for anden gang – 67 på 67 bolde) og James Moniz 39 på 17 bolde, herimellem tre seksere og to firere. KB ude for 64 – Mati Malik 3/12, Hamid Shah 2/17. Næste weekend skal vi herefter møde Glostrup, Herning og Nørrebro afsluttende med en finale mellem de to bedst placerede |