Sky, men græder når de skal skilles

Onsdag d. 15. september 2010 kl. 16:37 af Henrik Pfaff

Under overskriften Comenius projektet bringer EU skoleelever fra Tjekkiet, Tyrkiet, Frankrig, Estland, Tyskland og Danmark sammen. Brøndby Strand skolen havde 110 udenlandske gæster, der alle var indkvarteret privat hos skolens elever som en afslutning på projektet, hvor de danske elever har besøgt skoler i de øvrige lande.

Projektet, de var sammen om i Danmark, hed bæredygtighed og miljø. Bl.a. holdt eleverne et internationalt klima topmøde og lavede desuden et meget vellykket stort vægtæppe om disse emner.

Der var besøg på Vestforbrændingen og Danmarks Tekniske Universitets museum. Selvfølgelig var der også tid til et Tivoli-besøg og også en formiddag med cricket på Svanholm park.

På spørgsmålet om, hvorfor elever fra Tyrkiet var med, når de ikke er medlemmer af EU, svarede lederen lærer Birthe Hansen, at det toårige projekt gik i gang, da der stadig var optagelsesforhandlinger, og selvom de gik i vasken var tyrkerne nogle af dem, der var mest ivrige - og de fik lov til at være med.

Selvom eleverne ser lid sky ud i forhold til hinanden, fortalte Birthe Hansen, så ender det altid med, at de ved ugens udgang, når de skal skilles, græder lidt...
 
 
7-8-9. klasser fra - fra venstre - Tjekkiet, Tyrkiet, Frankrig, Estland, Tyskland og Danmark - var på Svanholm Park for at spille cricket i forbindelse med deres deltagelse i EU`s Comenius projekt. Under ledelse af Svanholms træner Bret Mulder og DCF`s breddekonsulent Mikkel Grøn havde de tre timer med boldlege og kampe
 
 
Bret Mulder viser eleverne kastningens finesser
 
 
At gribe er svært. Tre forsøg - alle mislykkedes
 
 
En pige fra Tjekkiet modtager bold fra en dreng fra Frankrig
 
 
Kom nu, Viu skal have løbet den fyr fra Estland ud
 
 
Seancen afsluttedes med 3 kampe med non stop cricket