Forud for sidste kamp i den sjællandske del af T 20 spillet var Svanholm sikret adgang til slutspillet førstkommende lørdag, mens vores modstandere KB skulle slå os efter at have tabt til både os og Ishøj i første halvdel for at komme med. Det var åbenlyst, at der stod La Manga-tur i øjnene på KB (med
henblik på næste år) – ECL-turneringen vi deltager i 2019 spilles også næste år
- men kampen fik et forløb, som de langtfra havde håbet.
I fjor i slutkampen om DM vandt KB kæmpestort over os, mens
vi kæmpestort havde vundet T 20 finalen, så selvom kampene på papiret burde
være jævnbyrdige får de et andet forløb.
Vi vandt lodtrækningen og fik en start langtfra optimal, da den
sædvanlige topscorer Hamid Shah slog bolden i luften ved totalen 4. Makker
Jonas Henriksen (16) ved totalen 33 i 5.
over, men Zishan Shah (57 på 48 bolde) blev stående og måtte se tre mand
forlade valpladsen uden at besvære regnskabsføreren synderligt.
Mads Henriksen kastes ud
Ind til Zishan kom som syvende mand Saif Ahmad (39 på 22
bolde), der spillede sin første kamp på vores bedste hold i år efter at have
været ude med en håndskade, der har forhindret ham i al aktiv cricket i lang
tid. Med al opsparet lyst og uden nogen respekt for kasterne valsede han frem
og trods åbenlyst besvær med hånden brugte han samtlige T 20-gærdespillets
mange finurlige variationer, som satte KB’s mark skakmat.
Saif er kreativ
Zishan Shah topscorer
På 22 bolde
løftede han en middelmådig total til en for KB uopnåelig en af slagsen. Vi endte
med 147 for 7 på de 20 overes - flot i betragtning af manglende bidrag fra de
sædvanlige first strings Hamid Shah og Mads Henriksen ikke bidrog. Nævnes skal
at banen var meget hurtig.
Da KB kom til gærdet slukkede ”bedst når det gælder” Atta
Ullah deres forhåbninger ved at tage de første tre gærder (3/15 på fire overs).
Saif Ahmad fortsatte sine variationer som kaster (1/17 på fire overe) og vores
junior Abdullah Mahmood fik KBerne til at slå i luften (3/30). Kb ude for 75.
Der er finalespil på lørdag på græspitchen på Svanholm Park ,
hvor vi møder Esbjerg, mens Ishøj spiller mod Skanderborg og derefter finale.
Samtidig er der miniput-DM området.
Små scorer
2. holdet spillede på bane 2 samtidig med 1. holdet og
imponerede mildest talt ikke ved gærdet ved at være ude for 106 (kun tocifrede
fra Said Alam 33 og Musa Mahmood 39). Fire ude med ben for. Bolden holder
rimeligt lavt på bane 2 i den ene ende og det kunne hverken vi eller Kolding
klare.
Vores 106 på den lille bane var nærmest deprimerende, men to
helt usandsynlige stokninger af
keeperen Prajapati på bolde i legsiden fra James Fenwick skaffede os af med to
af Koldings bedste og Zeshan Khan kastede den tredje ud.
Derefter blev det en ren procession og efter 19 overe var
Kolding ude for 55. Vores englænder James Fenwick, der normalt er præcisionen
selv, fik altså et par gærder på udenom og yderligere 3 (5/29), mens Musa
Mahmood kom til (4/6 på 3,2 overe) og fik halen til at slå bolden behageligt op
i luften til markspillerne.
James Fenwick – største gærdehøst i sin svanholm-tid
2. holdet spiller 2. pinsedag ude mod Nørrebro.
Besynderligt 3. hold.
3. holdets holdopstilling var – skal vi sige - kreativ
Kristi Himmelfarsdag ude mod Soraner II, da næsten alle vores disponible
ungdomsspillere var med i nogle DCF-kampe på Svanholm Park og flere fra stammen
var forhindrede.
Vi så en spiller med den ene hånd i gips (som han rev af)
Saud Munir, en spiller, der ikke havde spillet i ni måneder Saif Ahmad, en hevet
ud af retirement, men holdtilsiger Shabaz Shazads anstrengelser lykkedes - et hold med - skal vi sige lidt
af hvert - stod på Gentofte stadion sammen med alle fugle ekskrementerne.
Daud Mir 32, Usman Akram 40, Saud Munir 40, Saif Ahmad 28 og
Bobby Malik 27 – 194/7 kunne det blive til på de 30 overe. Vi fik ret hurtigt
deres først 5-6 ud (Saif Ahmad 4/27) og så fik mange lov til at svinge armen under de i alt 154, som Soranerne fik.
|