Svanholm-mand ny næstformand i DCF

Mandag d. 2. marts 2009 kl. 20:08 af Henrik Pfaff

Svanholms klubleder, Lars Bech Hansen, får ny bestyrelsespost på cv-et

Dansk Cricket-Forbunds repræsentantskabsmøde var velbesøgt og fyldte Svanholm Park opsøndag d. 1. marts.

Forbundets hidtidige næstformand Ole Mortensen - gammel svanholmer - havde ønsket at fratræde - og ny næstformand blev også en svanholmer, nemlig Svanholms Lars Hansen.
 
               
 
 
Det var noget af en overraskelse, men Lars fortalte - udenfor referat som hermed gives - at han først aftenen før havde ladet sig overtale. Dermed er der to svanholmere i bestyrelsen, nemlig Lars Hansen og Søren Henriksen.
 
 Injam Khokar, KB afløste Torsten Ørhøj som turneringsleder - alle andre valg var genvalg.

Efter forbundets økonomiske rædselsår for et par år siden, hvor hele formuen blev formøblet, er der nu kommet styr på finanserne, ikke mindst takket været den økonomiansvarlige Umair Butt fra Albertslund.

Af mere bemærkelsesværdige ting var en ændring af udenomsreglerne, således at der nu tegnes nogle faste streger. Udenfor dem er der udenom. I drenge- og lilleputrækkerne vil bolden de første 80 % af overne ikke længere skulle kastes om, hvis den er udenom.