Svanholm revolutioner topcricket

Lørdag d. 20. april 2024 kl. 07:07 af Henrik Pfaff

Der kommer til at være nærmest en revolution, hvad angår hvordan man spiller topcricket i Danmark i den første halvdel af denne sæson.


Vi kommer kun til at kaste fra den ene ende - og har fået DCFs godkendelse.

Grunden – mufferenovering.

På den fjerne ende af både bane 1 og 2 er gravet 6-7 meter dybe huller med stejle vægge. Bolden vil forsvinde ned i dem, selvom vi har sat nogle gamle cricketnet op på et hegn, der lukker området af, men ikke standser bolde.

Ved kun at kaste fra enden mod klubhuset vil vi kunne undgå de fleste boldtab, men desværre ikke alle.

Tre T 20 landskampe, der skulle være spillet d. 15.- 16. juni, er flyttet til anden bane.