Svanholm vandt Inde-SM for seniorer – Shah brødrene vender tilbage

Onsdag d. 2. april 2014 kl. 22:51 af Henrik Pfaff

Amjad Khan indledte trænertiden i Svanholm med et mesterskab. Efter gevinster til Ishøj for to år siden, KB sidste år vendte Svanholm i 2014 tilbage som indehaver af titlen”Vinder af sjællandsmesterskabet indendørs for seniorer”.

Første semifinale i søndags i Schneekloth-Hallen stod mellem vinderne af den indledende turnering Svanholm I og det bedste hold fra pulje B og C Svanholm II , men blev en tam omgang med Svanholm I som vinder, selvom åbnerne Singh og Amjad Khan gik for ingen penge hos etterne. Det var bare en lejlighed for Saad Ahmed til at dominere med 39. Broder Saif Ahmed hos andetholdet lavede maksimum, selvom Amjad Khan ”tyrede ned mod ham.


KB og Ishøj spillede uafgjort i den anden semifinale og efter en superover gik Ishøj videre.


Finalen mod Ishøj blev domineret af Mads Henriksen, der tog fire gærder ud af Ishøjs total på 111. Det plejer ikke at være nok, og det var det heller ikke. Svanholm passerede på 8 overe for tabet af to gærder. Ex testspiller Amjad Khan (træner i Svanholm anno 2014 ) åbnede i et indendørsspil, han skal mange år tilbage for at have prøvet (den gang i KB), men han var ikke bleg for at hamre to seksere fremover. For meget for den nye bold, der måtte udskiftes.



Vinderne : Øverst fra venstre: Mads Henriksen, Amjad Khan, Basit Shah.

Nederst Saad Ahmed, Taha Ahmed, Tarandit Singh (Monty)


Så vi er indendørs blevet mestre på Sjælland vundet pulje B med vort 2. hold og blevet nr. 2 i pulje C tredieholdet. Juniorerne, drengene, lilleputterne og miniputterne vandt alle på Sjælland og juniorer og drenge gik videre og vandt danske mesterskaber. Det må vist siges at være tilfredsstillende


Efter stævnet kom det frem, at brødrene Zishan og Hamid Shah vender tilbage til barndommens klub efter et år i KB
Resultaterne:


Semifinaler:
Svanholm I 1 147/4 ( Saad Ahmed 39x,) over. Svanholm II 66 ( Saif Ahmed 21x, Tarandit Singh 3/22)
KB 135 ( Zishan Shah 40x, Junaid Khusdil 37) spillede ufgjort mod Ishøj 135 (Waqas Hafeez 31 ) . Ishøj vandt superoveren.
Finale: Svanholm I 112/2 (Amjad Khan 25x, Saad Ahmed 22x, Tarandit Singh 21x) over Ishøj 111 (Zaheer Akhtar 22, Mads Henriksen 4/20)