Svanholms landsholdsspiller nr. 50 – Toqeer Ahmad og Duckworth-Lewis sejr over ABMandag d. 3. juni 2024 kl. 11:09 af Henrik Pfaff |
Bedre sent end aldrig. I en for en cricket spiller pæn alder debuterer Toqeer Ahmad hvis alt går vel – han er i hvert fald udtaget – i de tre T 20 landskampe, de skal spilles på Svanholm Park d. 15. og 16. juni. Toqeer i hans karakteristiske kasteaction Han har været i fremragende form dette år. Han har ellers altid forsværget, at landsholdet var noget for ham, men når de ligefrem kommer og beder ham om at spille, har han åbenbart syntes, at han skulle have betegnelsen ”landsholdsspiller” med hjem til konen. Det var nu ikke hans fortjeneste at 1. holdet vandt en regnvejrs-T20-kamp over AB onsdag. Vejrudsigten var skidt og kampen blev fra starten skåret ned til 2x 14 overe. AB gik først til gærdet og startede som en løve de første seks overe, hvor deres første gærde faldt ved 44. Derefter var det mere et lam, man skulle sammenligne dem med og de endte med 78/9. I Saud Munirs og Mads Henriksens fravær blev kastningen blandt andet varetaget af Moeez Raza (3/10) og Asad Shah 2/17 samt Abdullah Mahmood 2/9. Efter en regnvejrspause gik vi til gærdet og Hamid Shah (18x) og Musa Mahmood (11x) holdt sig lige på den rigtige side af de points, der skal opnås efter Duckworth-Lewis -tallene. Da kampen blev endelig afbrudt efter seks overe, havde vi 33 og det var nok til en sejr på 3 points. Vores 49 landsholdsspillere gennem tiderne |