Terror tvinger til flytning

Torsdag d. 4. december 2008 kl. 16:23 af Henrik Pfaff

Terroren i Mumbai har medført, at Hamid Shah og Mickey Lund alligevel ikke kommer til Mumbai. Af sikkerhedsmæssige grunde er deres kursus flyttet til Banglore, ligeledes i Indien. De er stadig væk fra d. 8. februar - 23. februar. De to svanholmere skal deltage i et intensivt 14 dages seminar med 2 kampe. Trænerne er tidligere indiske testspillere. Træningscentret i Banglore ligger på banen, hvor en af Indiens førende cricketstater Karnatake Sate spiller. Et kæmpestadion. I forbindelse med stadionet er indendørsnet og et antal lækre værelser.