Testspiller leder indendørstræningen

Søndag d. 13. januar 2013 kl. 13:57 af Henrik Pfaff

Indendørstræning i net for seniorer starter i Schneekloth-Hallen mandag d. 13. januar kl. 20.00. Klubben har gjort et scoop ved at få Amjad Khan til at lede træningen.

Amjad har spillet test for England, er en værdifuld hårdkaster hos Sussex, men gik i stykker i slutningen af 2012-sæsonen.

Det var korsbåndet, der var røget – noget af det mest tidskrævende at få repareret og lidt af en katastrofe for en kaster.

Han blev opereret for nogle måneder siden.

Han kan stadig ikke kastetræne eller løbe, men kan nu frit gå rundt. Bortset fra det med bentøjet er han superfit efter at have trænet de dele af kroppen, man nu kan træne uden at tage bentøjet i brug,

Han har været “advisor” i løbet af vinteren for vores egen Sair Anjum, der er ved at lægge sin aflevering om. Noget, de fleste trænere vil hævde er umuligt i hans alder, men han er en stædig person.



Sair Anjum og Amjad Khan diskuterer en detalje.

Sairs fremskridt dokumenteres af Amjad Khan og Zameer Khan.

For et par måneder siden kunne Amjad ikke gå uden krykker og knap nok med. Nu går det bedre, men han har sine tvivl om hvorvidt han vil være klar til den engelske sæsonåbning.