To debutanter var med i De Gamles overbevisende sejr over Malmø IC

Mandag d. 20. juni 2016 kl. 19:42 af Henrik Pfaff

Efter en spillepause på 15 år havde Hans Jensen fået lysten tilbage til at spille på 'allerhøjeste topplan', nemlig i Old Boys-rækken hos De Gamle. Selv om det var tydeligt, at Hans var hæmmet af en nylig menisk-operation, holdt det ham på ingen måde tilbage for at være aktiv med både bat og bold. Dagens anden debutant var Thomas Vestergaard (Webster også kaldet), som også havde fået lyst til at prøve kræfter med tempoet i De gamles rækker. Det var tydeligt - og selvfølgelig også rart - at se, at de gamle keeper-reaktioner var fuldt intakte hos Thomas.

Vejret artede sig ikke helt som i den periode med ualmindeligt varmt solrigt vejr, vi lige havde haft. Temperaturen var faldet en del, og vinden var tiltaget, så det var igen rart for referenten at kunne sidde beskyttet bag det nye læsejl. Og minsandten om det ikke lykkedes for vores kaptajn Mickey Lund at vinde lodtrækningen (quelle surprise - det er fransk og betyder: hvilken overraskelse) og sende tropperne til gærdet. Som den galante anfører tilbød Mickey at tage en marktjans hos Malmø, da de kun kunne mønstre 7 spillere, så det er ikke kun os, der har de problemer.

Ind for at åbne startede Tahir Siddique (23) sammen med Allan Majgaard (7), hvor Tahir serverede nogle flotte firere på off-siden inden han blev grebet ud. Allan M. blev lidt for tidligt offer for en perfekt yorker, han ikke nåede at få battet ned til. Som afløser blev Hans (11) sendt ind, så han fik rigelig tid til at finde det gamle boldøje frem igen, og vi fik da også set nogle gevaldige slag, selv om han missede nogle stykker af dem. Langt bedre gik det for Thomas (30*), der åbenbart havde hørt på mange referater fra storebror Søren Vestergaard), om hvordan man scorer 30 not out hos De Gamle med at slutte af med en flot sekser. Så da Thomas havde knaldet en stor sekser ud af banen, gav det plads til storebror, så nu var det spændende, hvem der ville få håneretten. Men Søren (30*) ville ikke stå tilbage for lillebror, så denne kamp i kampen endte uafgjort. Allan From (27*) var ikke helt så aggressiv, som vi tidligere har set, da han ikke fik scoret en eneste sekser! Til at runde vores innings af fik Mickey (9*) og Jan Bøgh Nielsen (0) fornøjelsen, men den varede kun cirka en over, da Jan blev kastet ud ved totalen 162. Ærgerligt, da der var masser af overs tilbage, faktisk 6½ af slagsen.


http://www.svanholm.cc/files/38-02062016165223/2538-wnhhdaduus_12062016112836.jpg

http://www.svanholm.cc/files/38-02062016165223/2539-tjvhodxcgz_12062016112836.jpg


De to åbningsbowlere Allan M. (2 for 19) og Hans (0 for 27) kastede begge en mareridt-over i deres 3 overs. Hvor Allan sluttede af med på 18 point, indledte Hans, der nok først skulle have fjernet rusten i skulderen først, med en på 22 point, men var dog i sin anden over lige ved at bowle en maiden-over, hvis det ikke lige havde været for vores dommer, Per Kyhe, der dømte en udenom. Jan (2 for 12), der havde revanche til gode, sluttede af sammen med kaptajnen himself, Mickey (0 for 14). Mickey har beholdt stilen fra tidligere år, nemlig at sende den røde bold så højt til himmels at den næsten kommer ned som en af de nye hvide bolde, der benyttes i mange kampe nu. Jan fik æren af at få deres sidste gærde stokket ud, så der var hermed også lidt til Thomas, som vores fortræffelige keeper. På kun knap 11 overs var kampen overstået, hvor Malmø IC stod med 74 points på tavlen.


http://www.svanholm.cc/files/38-02062016165223/2540-juimknxagv_12062016112836.jpg

http://www.svanholm.cc/files/38-02062016165223/2541-ryejedwqsw_12062016112836.jpg

http://www.svanholm.cc/files/38-02062016165223/2542-ylloioobrj_12062016112836.jpg


Efter badet havde Tahir og Mickey sørget for lune chicken-wings og nuggets med vandmelonsalat til, og Thomas sørgede for den kolde drikkelse i anledning af sin debut. Meget passende venter Hans med at være vært til en senere lejlighed.


http://www.svanholm.cc/files/38-02062016165223/2543-awslhoiwjh_12062016112848.jpg

Svanholm 162 for 4 på 134,3 overs

Malmø IC 74 for 5 på 10,4 overs

Fra en blæstbeskyttet referent

Flemming