To gange bedre end i fjor – To indendørs-mesterskaber til Svanholms ungdom

Fredag d. 29. marts 2024 kl. 23:16 af Henrik Pfaff

Sidste år måtte vi forlade indendørs-DM for ungdom i de tre haller i Ishøjs idræts- og fritidscenter med andenpladser som topnotering. Det var lidt uvant og ikke rart. Bedre gik det i år. Vi vandt to ud af de tre rækker, drenge og junior, mens vores lilleputter ikke havde kvalificeret sig til stævnet.

Vi tager juniorerne først.

Vi havde vundet den indledende turnering og skulle møde treeren Ishøj i første kamp. Kun tre hold var med ved DM.

Ishøj kastede tæt og gærdespillerne spillede lidt for længe ”safe”.

Det betød at vi først til sidst nåede i nærheden af de normalt nødvendige til pr. over og vi stod med to not out gærdespillere til sidst.

De 118 vi opnåede, så dog ud til at være nok, men på den femtesidste bold i sidste over scorede Ishøj med sidste gærdet inde16 points og passerede derved.

I næste kamp tabte Ishøj til KB (100- 122) og det betød, at vi for at vinde skulle slå KB med 30-40 points – ikke nogen nem opgave.

Vi havde roteret lidt rundt på gærdesiden, men tabte vores to mest hurtigscorende Harris Raswan og Mustakim Aslam for i alt ti points.

Så måtte vi hælde vores hoved til de mere forsigtigt spillende (de to åbnere Saif Ali Ahmed og Ammar Anwar), der i begge kampe først skiltes omkring de 50. Men ligesom i første kamp var der også god bistand af debutanten fra drengeholdet Kousik Kumar, der var med i stedet for vores normale keeper Hamza Sohail, ude med en benskade.


Saif Ali Alam mistede aldrig sit gærde, selvom han åbnede


De 120 vi fik, kom så højt op, fordi Ammar Anwar, da han kom ind i anden omgang på nobelt og civiliseret vis forcerede hver eneste bold til points i samspil med Kousik, der gjorde det samme.


Ammar Anwar turneringens spiller hos juniorerne scorede i alt 66 points

Kousik Kumar flot indsats på både drenge- og juniorhold


Vi skulle have KB for under omkring 80 for at vinde.

Åbneren gik hurtigt, men derefter total panik hos KB, hvor vores eminente markspiller Mustakim Aslam dagen igennem var indblandet i flere gærdefald og vi ramte gærdet med indstikkene. Tre KB’ere blev løbet ud, KB endte på 71, da Kousik kastede det sidste gærde ud.

Særdeles gok kvalitet på alle hold.

Resultaterne

Ishøj 120/4(2 for 6 til Mustakim). Vi 117/4 (Saif Ali Alam 26x,

Ammar Anwar 27x, Kousik Kumar 22).

Svanholm 120/4 (Ammar Anward 39 x, Saif Ali Ahmed 24, Kousik Kumar 31x). KB 71.

Ammar Anwar blev kåret til turneringens spiller. Første gang den ære er overgået ham.


Drengene var ubesejrede.

KB vandt den indledende turnering ret overbevisende med os som toer i drengerækken.

Derfor var kampen mellem de to lagt sidst, men først skulle vi vinde først over Fredensborg og dernæst Albertslund/Glostrup.

Fredensborg gik nemt nok Deres 72 passerede vi for to gærder.

Vores gærdeside blomstrede mod det kombinerede hold fra Glostrup/Albertslund, der havde nogle særdeles store og hårdtslående og hårdt kastende drenge med. Men vi havde en klassisk gærdespiller i Senuja Witannachchi, der dårlig missede at score på en eneste bold, så vi endte med 133/4

Vi bowlede alle kampe med den blødt – med god bue - kastende lilleputspinner Attah Raja i de første overe. Det var smart især mod det kombinerede hold, hvis bedste kæmper ikke kunne nære sig for at tæve boldene fremad i hænderne Kousik Kumar. Albertslund/Glostrup ude for 64.

Og så til finalen. Vi havde længe KB nede i sækken, men en katastrofal sidste over med flere overtrådte (24 points i en over) bragte KB på sluttotalen 131.

Bortset fra vores ene åbner, der gik hurtigt, leverede alle vores gærspillere og ikke mindst Kousik Kumar og Senuja Witannachchi.

Med en bred gærdeside passerede vi i 11 over og havde kun mistet to gærder.

En dejlig opmuntring for det ret nye hold, der aldrig har fundet noget før.

resultaterne.

Fredensborg 70 - Svanholm 74/2 på 7,4 overe

Svanholm 133/4 (Senuja Witannachchi 41x, Musa Raja 33, Quasim Idris 21x) Albertslund/Glostrup 64 (Attah Raja 2/32).

KB 131 (Kousik Kumar 2/38) Svanholm 132/2 (Kousik Kumar 30x, Senuja Witannachchi 22x, Shayan Sohail 22x).

Senuja Witannachchi blev kåret som bedste drengespiller.


Drengevindere

Fra venstre: Shafqat Riaz, træner,

Kousik Kumar, Nikkelaan Sakthivel, Atta Raja, , Shayan Sohall, Ibrahim Anwar, Musa Raja, Raja Khan, holdleder, liggende Quasim Idris



Juniorvindere

Stående fra venstre: Abdullah Mahmood, træner, Kousik Kumar, Harris Raswan (anf), Mustakim Aslam. 

Knælende Ammar Anwar, Saif Ali Alam, Idris Alam


Harris Raswan får juniorholdets medaljer, Idris Alam glæder sig

Ammar Anwar, man of the tournament, junior.DCF's Alex Olsen overrækker

Man of the tournament, drenge Senuja Witannachchi