Total dominans

Søndag d. 28. juni 2020 kl. 17:59 af Henrik Pfaff

Vi havde med spænding set frem til T 20 kampen lørdag for 1. holdet mod Ishøj hjemme for Ishøj plejer med sine hittere at være god til den korte version. Men sådan skulle det ikke være.

En prik, en udenom og på anden rigtige bold fra Mads Henriksen knaldede Ishøjs farligste Delevar Khan bolden ud i legsiden, hvor Abdullah Mahmood tog et strålende liggende greb omkring 28 meter linjen.


Hamid Shah er glad for sit eneste offer

Touqeer Ahmed havde en ualmindelige oplagt dag. Her får han en ben for.

1.20. over og skråskeen er kommet frem. Touqeer får gærdet til at vælte


Touqeer Ahmed (3/10 på fire overe), Mads Henriksen (1/16 på 4) og Jonas Henriksen (1/11 på 4) samt Hamid Shah (1/17 på 4) holdt Ishøj i et jerngreb og efter 15 overe havde de kun 50 for 5.

Men der var stadig seksere i Ishøj, da vore to unge spinnere Abdullah Mahmood og Lucky Ali kom på, så i en periode, hvor der blev knaldet seks kæmpestore seksere ud, hævede Ishøj til 101 all out i sidste over.

Hamid Shah (49 not out på 40 bolde) og Jonas Henriksen 43 not out på 46 bolde hævede og gik not out, da vi havde passeret uden gærdetab efter 15 overe. Hamid gav en chance i en af de første overe, men ellers blev det hele kørt hjem uden problemer.


Jonas Henriksen i sving

Grænsesalg til Hamid

Grænsesalg til Jonas


Det virkede som Ishøjs normalt ubehageligt hurtige kastere ikke havde samme fjendtlighed som vore, men det var nok gærdespillernes fortjeneste.

Generelt må man sige, at holdet fungerede. Markspillet var direkte eminent. Nu om stunder virker det som de fleste er små boldatleter – en fornøjelse.

Næste weekend spiller 1. holdet ude T 20 i og mod Hvidovre. Det er første gang vores 1. holde spiller mod Hvidovre og på banen ved Avedøre Tværvej 135. Kender man vejen til cirkusmuseet er det nemmest at køre dertil og så fortsætte lige ud ad vejen et par hundrede meter, så ramler man lige ind i banen på venstre side.