U-19 australsk fodboldlandshold mod Europa på Svanholm Park i 2013Søndag d. 21. oktober 2012 kl. 20:31 af Henrik Pfaff |
Efter et møde på Svanholm Park mellem repræsentanter fra Dansk Australsk Fodbold Liga og repræsentanter fra Svanholm og Brøndby Kommune skulle det være ganske vist, at der enten d. 3. eller 4.april 2013 spilles en kamp mellem Europa (Danmark plus et par repræsentanter fra andre europæiske lande) og et U.-19 australsk fodboldlandshold på Svanholm Park. Både Svanholm og Brøndby Kommune tog dog alle forbehold for, at banen kunne være spilleklar d. 3. eller 4. april. Man har før set, at der er sne og frost på det tidspunkt – eller drivende vand på grund af tø– og så lader det sig ikke gøre at bruge vores bane. Men hvis vejret er OK, vil der blive tegnet en bane op langs klubhuset – se nedenfor størrelsen- og så vil 2 x 18 udøvere af den i Danmark ikke særlig udbredte idrætsgren folde sig ud. Det australske hold kommer efter at have spillet en række kampe i England. Vores helt egen James Moniz siges at være en særdeles habil udøver af denne sportsgren. Australierne medbringer et selskab på omkring 100 - så man må regne med, at der bliver brug for fadølsanlægget. Diverse folk på vores old boys hold har lovet at passe baren Sådan spiller man Australsk fodbold Australsk fodbold er en sportsgren som til dels
minder om rugby. Banen er dog oval og 135-185 meter lang og 110-155 meter bred.
Begge hold består af hele 18 spillere (i Danmark spiller vi dog med 16 på hvert
hold). Det er et ekstremt hurtigt boldspil, hvor den ovale bold spilles ved
hjælp af spark eller 'handballs' hvor bolden holdes i den ene hånd, og slåes
videre med den anden hånds knyttede næve. Det er et fysisk krævende boldspil,
hvor man må takle ham der har bolden, og kommer han ikke af med den på lovlig
vis, bliver takleren tilkendt et frispark. Det er også lovligt at bruge sin
krop til at beskytte en medspiller der går efter bolden, samt skulderskubbe
modspillere, så længe man er inden for 5 meter af bolden. Australsk Fodbold bane med de 18 positioner samt banens linjer og proportioner. En lidt mere detaljeret beskrivelse kan findes på den danske Wikipedia |