Vi nåede lige at sikre os Twenty/20 trofæetTirsdag d. 25. juni 2013 kl. 00:09 af Henrik Pfaff |
Tre års twenty/20 gevinster i træk kunne det blive til – og en pokal sikret til ejendom sidste år i 2012, så den står “lige i skabet”– lige i tide, for i år bliver der ingen finaledeltagelse for Svanholm. Og det foregår på Svanholm Park førstkommende søndag, hvor Ishøj og Skanderborg og Herning og AB mødes i de to semifinaler. Det var ellers tæt på. Da den nittende over sluttede, havde vi 128 jagtende Ishøjs indledende 136. Saad Ahmed og Mads Henriksen var inde sammen som syvende gærde. Det kunne blive til 5 på de første tre bolde og så var kravet mindst en treer på sidste bold, men Saad mistimede et af sine TV-stød og blev kastet ud. Ishøj fik en god start med 12 points i første over fra Sahadat Riaz, der gav gærdespilleren alt for meget plads. Da vores gæstestjerne Bobby Chawla bragte sig selv ind i angrebet og fik to gærder, så Ishøj var 4 for 65 efter halvdelen af overne, så det ikke så skidt ud, men Bobby måtte se sin sidste over gå til 20 points med to seksere og to firere fra Ishøjs hardhitter P. Kumar. Et af stødene en gedigen chance på stregen, hvor vores markspiller sejlede rundt og aldrig kom hen til bolden. Bobby i aktion, Vor vi dog savner ham. Men der er ingen udsigt til at han vender tilbage. Han har et godt live med et godt job og en masse cricket i Australien.....Midt i katastofeoveren. Bobby Chawla bliver slået til 20 af P. Kumar Så det endte med 136/8 til Ishøj, Bobby tog 2/30, Basit Javed 2/25 og Saad Ahmed 2/28. Vores åbning var der ikke noget i vejen med Tarandit Singh (24) og Taha Ahmed (36) skiltes først ved 61 på halvdelen af overne. Vi var altså stort set med i scoringstempo og havde ni gærder i behold. Zameer Khan (24) blev som sædvanligt løbet ud, det samme gjorde Waqasali Yasin, Sair Anjum og Bobby Malik. Til sidst blev presset for stort, selvom Saad lavede 17 på 16 bolde og Mads Henriksen 6 på 3. Bobby Malik løbet ud som et af vore 4 løbe ud ofre Endelig et snævert løb, hvor vores gærdespiller var inde Det her stød vil heller ingen instruktør kunne anbefale At ramme en lang bolde på den maner til en firer
ligger ikke indenfor normal sandsynlighedsregning, Saad Ahmed ude på ishøj-kampens sidste bold, da vi manglede 3 points Vi havde flere scorende stød end Ishøj, men deres hardhittere slog bolden ud af banen og Ishøj lavede 8 firere og to seksere mod vores 3 firere og to seksere. Den sidste kamp mod Nørrebro var betydningsløs efter at Ishøj havde nedgjort holdet fra Kløvermarken. Uden at være egentlig presset var Ishøjs sejr dog væsentlig mere overbevisende end vores. Vi måtte se Nørrebro lave 105 (Bobby Chawla 3/15) og det passerede vi i 18 overe for fire gærder (Singh 26, Sair Anjum 21, og Zameer Khan 19 not out) Nu har førsteholdet sommerferiepause og skal samle pjalterne efter en miserabel forårssæson. 2. holdet spiller på søndag i Albertslund, mens vore drenge deltager samme dag i Glostrups drengestævne. |