Vores statistiker: ”Det er nok mellem vore 10 laveste”

Mandag d. 2. maj 2022 kl. 08:46 af Henrik Pfaff

Det er sjovt at sætte rekorder, men ikke dem, der befinder sig i bunden. Ifølge vores statistiker Morten Petersson er de 49 points, som førsteholdet præsterede søndag mod Skanderborg, formentlig blandt de 10 laveste scorer i foreningens historie. Sjovt nok er både vores største halvleg på 413 for 4 i og vores mindste 23 i 1967 mod Skanderborg.

Vores åbningskamp i 50 overes turneringen mod Skanderborg startede ellers lovende. Toqeer Ahmed 3/10 og Jonas Henriksen 2/21 havde godt fat mod Skanderborgs afbudsramte hold, men vi standsedes af de to eneste resterende anerkendte gærdespillere, der hævede til 107. Hamid Shah (3/19) ryddede op i halen, så Skanderborg endte på 121. En ikke skræmmende score.



Sådan en Saud- bouncer giver en firer til de andre


Halegærde til Hamid


Nok et halegærde til Hamid


Ben for offer til Mads Henriksen

Men alt gik galt. Jonas blev grebet ved totalen 4, Hamid Shah cuttede i eget gærde ved 11, Musa Mahmood grebet bag gærdet ved 12, Zishan Shah battede i 21 bolde førend han sweepede, ben for totalen 18, Mads Henriksen løbet ud, da makkeren den battende Saud ikke reagerede på hans kald på en bold bag gærdet (5/25), Wahab Hashmi var ikke længe om at løfte bolden ud i offsiden (6/28).

Derefter fulgte en besynderlig gærdestand mellem Saud Munir (topscorer med 15 på 33 bolde) og Aden Aftab(3 på 33 bolde !!), inden de begge var ude for 43.


Vores halvleg kan koges ned til dette billede


Og vi endte altså med 49. Det er vist meget godt, at der nu holdes eid og nogle feriedage.

Vi var uden træneren Roy Kaia, der spiller for Zimbabwe A i Nepal.

Andetholdskampen mod KB 2 søndag blev udsat idet KB bildte vores anfører ind, atder var eid søndag. Men det var først mandag – besynderligt.

Fredag lørdag og søndag er der en række T 20 kampe mellem DCF og Finland på Svanholm Park.

2. holdet ude mod Ishøj II og 3. holdet hjemme søndag mod Copenhagen